Bookning
Regler for booking af Albertslund Ridecenter.
Generelle regler
- Faciliteterne må ikke benyttes til aktiviteter, der forstyrrer hestenes trivsel.
- Der kan kun afholdes arrangementer, hvor støj og geneniveau er acceptabelt for et ridecenter og dets naboer.
- Faciliteterne må kun bruges, som de er, og må ikke ændres til det enkelte arrangement, dvs. der må ikke ske unødigt slid på baner og faciliteter.
- Booking/lukning af ridehus og ridebaner skal varsles til stedets brugere snarest belejligt og senest 14 dage før, ved opsætning af sedler på ridecenteret.
Regler for udefrakommende
- Faciliteterne kan bookes:
Lørdag efter kl. 14.00.
Søndag hele dagen. - Prisen for booking er 3.000 kr.
- Faciliteterne kan bookes maksimum 2 gange i kvartalet.
- Ansøgning om at måtte benytte centerets faciliteter skal indgives senest 3 måneder før et arrangement.
- Ansøgningen skal godkendes af ridecenterets leder, brugerrådet og rideklubbens bestyrelse.
Regler for Albertslund Ridecenter, Albertslund Rideklub og brugerrådet
- ARC, ARK og brugerrådet skal anmelde et arrangement med 3 måneders varsel for at være sikre på at kunne booke en bestemt weekend. Dette omhandler typisk stævner, fastelavns- og julearrangementer og lignende.
- Andre arrangementer kan bookes med 1 måneds varsel, hvis der er ledigt, og hvis arrangementet godkendes af ridecenterets leder.
Vedtaget på brugerrådsmøde den 28. januar 2009.
Formand for brugerrådet Ulla Flyvholm
Leder af ARC Charlotte Hansen